Kollektion: Domaine Philippe Garrey

I den sydlige kant af Mercurey appellationen i byen Saint-Martin-sous-Montaigu, finder man Phillippe Garreys vindomæne. Her, stille og roligt uden noget stort ståhej, producerer han nogle af de mest bemærkelsesværdige vine i regionen. Han er diskret, lettere gnaven, kæmpe Arsenal fan (ligesom os), og holder sig mest til sin filosofi om at producere vin så tæt på naturen som muligt.

Han er dedikeret til sine vinstokke, sin jord og renheden af hans druer. Da landskabet er meget bakket og der er stor højde variation, spiller mikroklimaet også en vigtig rolle.

I 6 generationer har familien produceret vin i området og Philippe arbejdede sammen med sin far, indtil faren trak sig tilbage i 2005. Da Phillipe overtog, omlagde han med det samme til biodynami. I 2011 blev han den første producent i Côte Chalonnaise til at blive biodynamisk certificeret.