#jesuishumain sæsonvine
Sæsonens #jesuishumain 2024 Forår/Sommer flaske
Sæsonens særligt kuraterede #jesuishumain forår/sommer 2024 flaske taler til alt det, der spirer inden i os og udenfor os. Det er tid til at åbne sig op til den lyse og solrige årstid. Tid til at bevæge sig og mærke alt det levende. Sæsonens særligt kuraterede vin fra Domaine de Beaurepaire har noter af citrusfrugter, hvide blomster og en dejlig friskhed, og den byder op til dans. Vinen er et flot udtryk af Sauvignon, og den kan let som ingenting konkurrere med enhver hvid Sancerre. Klar til en livlig forårsforelskelse.
Du kan finde flasken i butikken eller online shoppen. Édition Limité naturligvis.
Med den særlige QR kode på flasken kommer du direkte ind til en helt særlig sanselig oplevelse med en playliste kurateret præcist til vinen og årstiden.
Hvorfor udgiver vi #jesuishumain?
#Jesuishumain er en vinhyldest til at være et ægte menneske. Mennesket der har hænderne nede i vinmarkens muld. Mennesket der samler vennerne til et måltid og hæver glassene i opløftet samtale. Mennesket der smager og dufter og føler, lytter og tænker. Mennesket der tager sit ansvar som menneske på sig.
#jesuishumain er en kollaboration mellem vinaktivist Victor Monchamp (Paris90) og fremtidsanalytiker Christiane Vejlø (Elektronista/ Argumenter For Mennesker). Vores særligt udvalgte vin er en sæsonhyldest til naturen og til de øjeblikke, hvor vin får os til at stoppe op i ægte menneskeligt nærvær. Find sæsonens flaske i online shoppen eller butikken. (begrænset parti)
Vin er ikke bare vin
#Jesuishumain er ikke kun en vin. Det er en oplevelse med musik og plads til nærværende samtale. Playlisten er timet til at være præcist lige så længe som det tager at drikke flasken. Scan QR koden på flasken og find inspiration til din næste aften i selskab med folk du elsker. I har været vilde med playlisterne, så vi deler de tidligere nederst her på siden.
Vin er kultur, passion og liv og dens berusende væsen har samlet mennesker i tusindvis af år. Med #jesuishumain serien følger en opfordring til at sænke farten i en hurtig verden. Til at smage frem for at drikke. Til at tale frem for at snakke. Til at slukke for støjen og tænde for musikken.
I vores DNA ligger respekt for naturen og for mennesket. Vi har et ønske om at sætte fokus på en bæredygtig og nærværende nutid for at muliggøre en fremtid, som vi allesammen har lyst til at leve i.
Vi hylder naturen
Naturen – vores generøse spisekammer- er længe blevet udpint i en jagt på kortsigtet profit over langsigtet omsorg. Det har handlet mere om effektivisering, automatisering, masseproduktion og pressede priser, end om at tage ansvar for den rolle, vores art spiller i et større økosystem. Det er for os indlysende, at det lige nu er vigtigere end nogensinde, at vi i fællesskab læner os mod humanismen.
Lyt til de tidligere sæsoners playlister på Spotify
#Jesuishumain Forår 2024
#jesuishumain Forår 2023
#jesuishumain Vinter 2021
#jesuishumain Forår 2022
#jesuishumain Sommer 2022
#jesuishumain Efterår 2022
#Jesuishumain Vinter 2022