#jesuishumain

Se vores #jesuishumain udgivelser

#jesuishumain er en kollaboration mellem vinaktivist Victor Monchamp (Paris90) og fremtidsanalytiker Christiane Vejlø (Elektronista). Vores vin er en sæsonhyldest til naturen og til de øjeblikke, hvor vin får os til at stoppe op i ægte menneskeligt nærvær. #Jesuishumain er ikke kun en vin. Det er en oplevelse med musik, mad og filosofi. Scan QR koden på flasken og find inspiration til din næste aften i selskab med folk du elsker.

Nu er #jesuishumain sæsonvinen for efteråret 2022 klar i Édition Limitée!

Solen kaster generøst sit mest gyldne, varme lys over land og by, og bekræfter at efteråret er den mest værdige og poetiske årstid af dem alle. Gule og brune blader daler omkring os. Vinden rusker i træerne, og mørket sænker sig over os. Det er tid til at trække indendøre. Mens skruer ned for varmen, kan vi skrue op for hyggen og nærværet. Denne sæsons #jesuishumain er udvalgt netop til en middag i stearinlysets skær eller som et glas med en god bog og en uldplaid i sofaen. 

Se Paris90 x Elektronistas kuraterede #jesuishumain efteråretsplayliste, efterårsopskrift og tankevækkende efterårsord her.

Vin er kultur, passion og liv og dens berusende væsen har samlet mennesker i tusindvis af år.  Med #jesuishumain serien følger en opfordring til at sænke farten i en hurtig verden. Til at smage frem for at drikke. Til at tale frem for at snakke. Til at slukke for støjen og tænde for musikken. 

I vores DNA ligger respekt for naturen og for mennesket. Vi har et ønske om at sætte fokus på en bæredygtig og nærværende nutid for at muliggøre en fremtid, som vi allesammen har lyst til at leve i.

Naturen – vores generøse spisekammer- er længe blevet udpint i en jagt på kortsigtet profit over langsigtet omsorg. Det har handlet mere om effektivisering, automatisering, masseproduktion og pressede priser, end om at tage ansvar for den rolle, vores art spiller i et større økosystem. Det er for os indlysende, at det lige nu er vigtigere end nogensinde, at vi i fællesskab læner os mod humanismen. #Jesuishumain er en hyldest til at være et ægte menneske. Mennesket der har hænderne nede i vinmarkens muld. Mennesket der samler vennerne til et måltid og hæver glassene i opløftet samtale. Mennesket der smager og dufter og føler og tænker. Mennesket der tager sit ansvar som menneske på sig.

Victor Monchamp, Vinaktivist, Paris90
Christiane Vejlø, fremtidsanalytiker, Elektronista

Du kan hoppe på cyklen og hente en flaske hos Paris90, Classensgade 25 på Østerbro i København. Eller du kan bestille #jesuishumain vinene i shoppen.

Filosofér til #Jesuishumain