
Clément Bony har taget den lange vej til sit eget vinhus, Bonyvresse. Efter at have arbejdet med vin i Frankrig, Italien og Australien kastede han sig i 2020 ud i sit eget projekt i Roussillon. I 2022 vendte han hjem til Alsace, hvor han nu fortsætter med at lave naturvine uden unødvendig indblanding – økologiske druer, spontan gæring, ingen filtrering og kun et strejf af svovl. Han arbejder med druer fra både Roussillon og Alsace, men i 2024 plantede han sine egne vinstokke for at tage næste skridt i sin vinrejse. Hans vine er friske, frugtige og fulde af karakter, altid med fokus på terroirets rene udtryk.