Aurélie Lataix kommer oprindeligt fra Loire, men har haft flere liv inden hun landede i vinen, blandt andet i den luksuriøse ende af turist- og hotelverdenen. Efter en række møder med inspirerende vinbønder trak jorden i hende igen, og i 2022 slog hun sig ned i Gaillac.
Her overtog hun 3,64 hektar hvide druer, Loin de l’Œil og Mauzac, på ler-kalkholdige terroirs, hvor hun arbejder nænsomt og uden at presse naturen mere end nødvendigt. Høsten behandles skånsomt og presses på en manuel presse, så friskheden og den rene frugt bevares helt ind i vinen.
Resultatet er præcise, levende og uimponeret rene vine med en vild energi.