Hvor økologiske og biodynamiske vine svarer til konkrete regler for deres certificering, findes der ikke en præcis definition af hvad naturvin er, dog er der general konsensus om at naturvin kan defineres som vin fremstillet uden at noget er tilsat og hvor intet er fjernet.
Grundet manglen på et definitivt regelsæt har vi valgt at for at en vin hos os skal kunne kategoriseres som værende naturvin, så skal følgende kriterier være opfyldt:

– Håndplukkede økologiske druer.
– Spontangæring med naturlige gærceller.
– Lidt eller ingen tilsat svovl og kun naturligt svovl.
– Let eller ingen filtrering.