Kollektion: Le Cartel

Fredi Torres og Jean-Rémi Mourad, vinavlerne fra Le Cartel beskriver sig selv som middelhavssjæle. Sønner af årtusinder gammel historie og kultur fra middelhavet. Vinproduktionen i dette område går over 2000 år tilbage og er en af verdens ældste vinområder. Le Cartel dyrker vin på et meget særligt terroir, La Clape, som i romernes tid, var en ø, men nu er en del af Corbières Maritimes på fastlandet. De fleste af stokkene er over 100 år gamle. Markerne ligger i første række til vandet, men undergrunden er gold og udfordrende. Det giver intense og koncentrerede vine.